Havebloggen

Havebloggen

BIRGITTE HASHOLT - FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER OG HAVESKRIBENT


Havebloggen er tilknyttet websitet BirgitteHasholt.dk. Her kan du følge min økologiske have, mit liv på landet og finde gode madopskrifter og nyttige tips om selvforsyning. Du er velkommen til at skrive til mig; hver en kommentar er kærkommen, jeg svarer, så hurtigt jeg kan.

Måtte du ønske at blive fast læser af bloggen og modtage Havebloggens indlæg i din mailboks, kan du tilmelde dig HER.

Rigtig hjertelig velkommen i mit haveunivers! Jeg håber, du vil lade dig inspirere, og at du vil få glæde af at følge med.

Tekst og fotos er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Syltetid - grønne tomater

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt fre, oktober 12, 2012 11:52:55

Vidunderligt efterårslys blev siet gennem trætoppene denne formiddag, og et flimrende bladdrys daler stille. Frosten lagde sig let på nogle strå tæt ved jorden i nat, men ellers har kulden ikke bidt mærke, og enkelte roser blomstrer endnu.

Remonterende rose `Ghislaine de Feligonde´.


Det er syltetid, og der er godt gang i den del af aktiviteterne - høst og konservering. Noget skal på glas som sødt eller surt, andet skal tørres. Tomaterne har indtil videre fået lov til at hænge. De modner om end meget langsomt nu, og jeg er klar over, at mange forbliver grønne. Årshjulet drejer mod sent efterår, men oktober er en nyttemåned til udnyttelse af det sidste. I gamle dage plukkede man omhyggeligt tomaterne, inden de blev røde. Røde bær kunne være giftige, og det sikreste var at fortære tomaterne i tide, mens frugten endnu var grøn. I dag diskuteres det, om tomaterne overhovedet bør nydes, før de er modne. Men i Danmark er der ingen advarsler; selvom giftstoffet alfa-tomatin findes i de umodne, grønne tomater, regnes det ikke for særlig problematisk. For nylig strikkede jeg en opskrift på syltede, grønne tomater sammen til min faste, ugentlige haveklumme i magasinet Base, som udkommer med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Brugt blev den lille, italienske dadeltomat af sorten`Piccolo Dattero´ – en superproduktiv miniblommetomat.

Har du stadig tomater i din have? Måske har du mod på at prøve opskriften med de syltede grønne? Det kan også være, at du har lyst til at dele, hvilke tomater du har succes med at dyrke? Her kan jeg afsløre, at `Red Cherry´ fremkommet af økologiske frø har vist sig rigtig god til fortsat at modne i det kølige efterårsvejr her i min have - i drivhuset.

Miniblommetomat `Piccolo Dattero´ på glas.


SYLTEDE GRØNNE TOMATER

200 g. små, grønne, umodne tomater

2 dl. klar lagereddike

2 dl. vand

200 g. lyst rørsukker

2 flækkede vaniljestænger

Tomaterne skylles, tørres af og prikkes med en gaffel. Vand og eddike blandes og koges op i en gryde. De små, grønne tomater tilsættes og koges i cirka 6 minutter. Tomaterne tages op, og lagen blandes med sukker, tilsættes de flækkede vaniljestænger og koges op igen. Når lagen koger, og sukkeret er smeltet, tages gryden af blusset, og tomaterne lægges i lagen og henstår natten over. Næste dag tages tomaterne op af lagen og lægges i et skoldet glas, som er skyllet i spiritus. Lagen koges op en sidste gang og hældes over tomaterne, til de er dækket. Når de syltede tomater er kølet af, lukkes glasset tæt til. De syltede, grønne tomater kan ledsage fx efterårets simreretter, krydret pølse eller godt brød og ost.

På vej mod weekend og en ferie sendes de bedste efterårshilsner!

Kh Birgitte

FOTO AF SYLTEDE, GRØNNE TOMATER: PETER LETH LARSEN

  • Kommentarer(7)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post167

Ægs-faktor og brombær

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt tor, september 27, 2012 22:05:43

Som sagt er hønsene virkelig velrugende i år - af gud ved hvilken grund?! Vejret har ikke været fremragende, det er pludselig blevet efterår, og redehalmen er, så vidt jeg ved, ikke spor bedre, end den plejer at være. Sågar maden er den samme. Jeg har før været inde på, at ikke alle høns har urinstinkterne i behold. Langt de fleste lægger sig ikke tilrette på reden. De stryger ind og slipper det daglige æg for hurtigst muligt at gå videre i dagens program for høns. Der sker nemlig det, at hønsene holder op med at lægge æg i den periode, hvor de er fastnaglet til reden med en portion kommende kyllinger under sig - og det er der ingen profit i. Industrihøns skal lægge mange æg, fritidsfjerkræavlerens kone i køkkenet og vejsalget skal forsynes, og klækningen af kyllinger skal gå planmæssigt. Derfor er rugemaskiner populære, og derfor har hønsene glemt, hvordan de ruger kyllinger ud. Men måske ligger hemmeligheden gemt i, at industrialiseringen ikke er nået til de blå æg. Mine araucanahøns, der leverer de fineste, blåskallede æg, har i hvert fald instinkterne i behold, og de andre, mere almindelige hønseracer i hønsegården, som kunne være ramt af forglemmelse, bliver mindet om, hvordan man gør – for rugelyst smitter.


Er æggene blå, er alt mulig andet grønt. Haven er frodig som en urskov på den dybe, fortættede måde, man kun ser efter en hel sæsons tilvækst. Som jade og oliven med en jordbunden tone, der er så smuk. I fredags kom en af havens faste fotografer forbi, og det var vildt at se billederne eksplodere i et spænd af intense farver, som faktisk kun blev forstærket af, at det var regnvejr.


I morgen skal jeg en tur i hegnet. Der har ikke været tid til det længe. Vi har sat en blandet bræmme i markkanten, og jeg vil se, hvordan de forskellige vækster tager sig ud. Jeg er spændt på, om et par pæretræer plantet derude klarer sig. Måske bliver der også tid til at plukke brombær. De gror langs markvejen og er store og søde i år. I gamle dage mente man, at Fanden trampede på brombærrene på mikkelsdag, og derfor skulle de plukkes inden den 29. september.

  • Kommentarer(4)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post166

Optimisterne

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt tir, september 25, 2012 21:35:32

For et øjeblik siden gik jeg igennem bryggerset, katten lå og lunede sig på mine sko. Herinde er der ild i brændeovnen, og en stueflue summer. Fluen får ikke lov til at leve længe, men flammerne bag mig holder jeg ved lige, for de gør godt, når regnen rammer ruden. Det er blevet efterår, og i går aftes kom min mand ind fra runden ved dyrene med ordene: "Det er uvejr".

Når blæsten slider på denne årstid, hvirvler bladene af træerne; bor man i skovbrynet, bliver løvfaldet til en del. Terrassen har fået et drys – ret kønt, så jeg lader det ligge. Får vi tørvejr, kan det være, jeg tager kosten frem. Den er med birkeris - rødmalet, helt i træ og god at feje med. Hverdagstingene er af betydning.

Hønsene går i modsætning til os andre tidligt i seng. De er, når jeg tænker over det, også altid friske. Det er som om rytme er kodeordet for dem. Men lidt er alligevel kikset. Deres fornemmelse for efterår er som forduftet med sommersolen. De vil slet ikke indse, at det er ved at være slut. Det tredje hold kyllinger, som jeg ikke lod dem få, ligger de troligt og lader som om, de ruger på. Når jeg kommer for at hente æg, flytter de sig ikke en tomme. Med hovedet på skrå skæver de bebrejdende, som om de foragter, at jeg så egenhændigt bestemmer over livet i haven. Jeg tager trods alt hatten af for deres ihærdighed, giver dem førertrøjen på som havens absolutte optimister, plukker grønt til dem og håber, at de gemmer lidt gejst til foråret.

Som I nok kan fornemme, er alt stille. Et par dages helle med rum til fordybelse er opnået med tid til mere indadvendt aktivitet. Rammer man dén frekvens, er der ro til at nå ud i alle verdenshjørner af det, der er vigtigt, og måske komme helt ind til kernen.

Gulfrugtet røn i regnvejr sidst i september.

  • Kommentarer(2)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post165

Hvad vil du allerhelst?

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt søn, juli 29, 2012 01:23:38

Man kan blive helt afhængig af at have fri! Ikke, at jeg lige nu bekender mig til at lave ingenting. For det kan jeg ikke. Der er en masse, der skal gøres. Mit liv er baseret på en vis grad af frihed, men med mange indbyggede arbejdsopgaver, som følger mig stort set hver dag året rundt. Men der er trods alt forskel på, hvor mange bolde der flyver rundt i luften på én gang, og lige nu er det ferie, hvilket betyder, at alle bolde ret bekvemt bliver grebet. Skulle én falde til jorden, gør det ikke så meget; jeg kan samle den op og spille videre senere - der er med andre ord luft i programmet!

Den ekstra tid bliver blandt andet brugt til at tænke. Og til at lade være med at tænke. Det sidste er næsten det bedste. Men en tankerække har faktisk fulgt mig lidt de seneste dage, fordi jeg blev positivt overrasket over, at en tv-udsendelse pludselig tegnede sig anderledes væsentlig, end jeg havde forventet. Det hele handlede om at at leve Slow – slow living…

Jeg håndmalker mine geder, der findes kun dén mælk i køleskabet nu og de kommende mange måneder. Maden bliver hentet i køkkenhaven, og vi satser hårdt på høj kvalitet, hensyntagen til naturen og dyrevelfærd - fordi det er vigtigt. Vi lever, som man definerer slow, men har rigtig travlt, og det var præcis den skarpsindige konklusion i udsendelsen, som gjorde, at jeg synes, den landede jordnært på benene. Det tager tid at leve langsomt. Man redder sig altså ikke en tilværelse, hvor man læner sig tilbage og lader al stress fare, men man får en tilværelse, som er i overensstemmelse med dét, man allerhelst vil. Jeg ved det hver dag, men føler det endnu mere nu, hvor tiden hælder lidt til plussiden, og der er rum til at mærke efter.

Rigtig god sommersøndag! Jeg håber på godt vejr, så jeg kan tørre løg i solen.

Birgitte

FOTO: KIM AHM

  • Kommentarer(7)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post162

Tag og TV!

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt søn, juni 10, 2012 17:24:38


Der bliver arbejdet GODT og GRUNDIGT. I haven, på huset og med dyrene. Hvad jeg ved i dag, som jeg ikke så helt klart, da vi skrev under på pantebrev og gav hinanden håndslag på, at dét her sted skulle vi nok få styr på er, at der altid er noget at gøre, når man erhverver sig et gammelt hus. Og skovløberhuset er gammelt. Men lige nu er et rigtig stort stykke arbejde ved at være ved vejs ende. Et nyt, godt, gammeldags tegltag på hele molevitten sørger for at sommerens skybrud kun væder haven og ikke trænger ind uønskede steder. Denne gang har vi ikke selv været i gang. Den omfattende indsats med taget er lagt i hænderne på en dygtig tømrer. Og det er virkelig skønt. For der skal malkes geder, plantes ud og passes drivhus. I dag har de sidste kid også fået øremærker i, og hele flokken har fået ormekur og klippet klove. Terrassevejr har det ikke været. Der har heller ikke været tid til at sidde der – og begge terrasser er for resten først "beboelige" om en uges tid. Men så skulle sporene fra de seneste måneders indsats med taget også være visket bort, og jeg glæder mig til at erklære:


Skulle jeg nu - inden afslapning på terrassen i dejligt vejr - synes, at jeg har lidt for travlt, skal jeg blot slå et blik på Snehvide. Hun har nemlig også lidt at se til. Føromtalte kuld nummer to gav mange kyllinger; den travle hønemor har netop nu hele 10 at passe! Den lille grå, som er en af dem, der rigtig gerne sidder på ryggen af sin mor, er en araucanakylling – I ved dem, der lægger blå æg.


Har du lyst til at se mere om geder, høns, have og det omfattende tagprojekt, kan du følge seneste udgave af UD I HAVEN tilrettelagt af Signe Ryge her. Programmet gik i luften på TV2/Fyn i går aftes.

  • Kommentarer(5)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post160

Nye rammer

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt man, maj 14, 2012 00:58:43


Hønen er båret ud af udhuset sammen med sine kyllinger. Nu er de på græs, og det er det bedste; i et bur, der blev hentet ned fra loftet og samlet nok en gang. Buret er sikkert - også om natten, og der ro og fred for resten af flokken. Donnatella - vores italienske superhønemor - er begejstret for de nye rammer og grønne omgivelser. Hun har nydt søndagssolstrejf, skrabet i jorden, snuppet insekter i flugten og ledt regnorme op. Lækkerbidskner, som kyllingerne bliver præsenteret for akkompagneret af moderens ivrige klukken. Kyllingeburet kan vi flytte rundt med; praktisk, fordi der på den måde hele tiden er friskt græs at gå på og spise af. Et nyt bur er også ved at blive opført - et noget mindre ét, ét der er transportabelt. Det skal kun rumme en høne i kort tid, når jeg drager ud til et foredrag, som holdes udendørs. Buret ser foreløbig fint ud, men jeg tror, jeg vil give det en gang maling, og så skal der halm i bunden.


Ellers er det haven, der er fuld gang i. Urtehaven, som jeg kigger på fra køkkenvinduet, har fået hegn hele vejen rundt. Vi begyndte egentlig i efteråret, men projektet er først fuldbragt nu. Det ser godt ud - Mariannes hegn fra Kastanjehegn. Og jeg er i gang med at plante ud og så. Nyttehaven er vigtig hos os, den er i min bevidsthed ligeså smuk som alt det andet. Nu er der et skønt stykke, fikst og færdigt, fint rammet ind.


I travlheden bliver maden prioriteret til noget nemt, og jeg kom til at tænke på at forlænge dagens italienske tema fra høne til dessert. For et par uger siden var der nemlig en opskrift under opsejling - en italiensk sag, som jeg skulle frembringe til magasinet Base. Jeg har lavet desserten igen i denne weekend, hvor vi fik den italienske flødedessert - panna cotta - med frugtgelé af frugt fra fryseren og med en lille kvist frisk solbærmynte på toppen. Jeg kan love, at dessertprocessen er såre simpel plus, at resultatet smager virkelig godt.

Panna cotta med frugtgelé

4-6 pers.

3/4 liter piskefløde

2 flækkede vaniljestænger

8 spsk. sukker

5 blade husblas

Sæt husblassen i blød i en skål med koldt vand. Varm fløden op i en gryde, tilsæt sukker og vaniljestænger og lad fløden koge et øjeblik. Tag gryden af blusset og tag vaniljestængerne op. Knug vandet af husblassen og kom den i den varme fløde og rør rundt til husblassen er opløst. Hæld cremen i portionsglas og sæt dem i køleskabet, så panna cottaen kan stivne - det tager et par timer.

Frugtgelé

200 g frugt - frisk eller optøet fra fryseren

100 g sukker - justeres efter frugtens syrlighed

1 blad husblas

Sæt husblassen i blød i en skål med koldt vand. Hæld frugten i en lille gryde og kog under låg, til frugten smider saften. Si frugten og hæld saften tilbage i gryden. Tilsæt sukker og kog saften til sukkeret er opløst. Lad saften køle af et øjeblik og fordel den over den stivnede panna cotta. Stil panna cottaen i køleskabet igen og lad geléen stivne, det tager cirka en time. Server evt. pyntet med en lille kvist mynte.

I kølvandet på en teknisk udfordring har mine faste abonnenter formentlig fået dette indlæg mere end én gang - beklager!

De bedste hilsner, Birgitte

  • Kommentarer(5)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post157

Forårs-update

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt man, maj 07, 2012 23:14:02

Hanen er herre på egen mødding (gammelt ordsprog), men det nytter ikke, at han driver den af! Måske har hanen ligget på den lade side dér, hvor jeg hentede rugeæg. I hvert fald bliver Donnatella ikke en overbelastet hønemor. Hun har kun to kyllinger at passe. Egentlig klækkede tre, men en lille stakkel overlevede ikke natten. Nu er der to sprællevende, dunede kyllinger tilbage, som Donnatella elsker og passer på. Men da nøden med manglende kyllinger var størst, dukkede søde Trine op. Hun ville forfærdelig gerne vise børnene i den børnehave, hvor hun er i praktik som pædagogstuderende, hvordan kylllinger klækkes - i rugemaskine. Når projektet er fuldbragt, skal kyllingerne hertil, fordi de ikke kan blive. Vi får med andre ord flere kyllinger – blot senere. Trine fortalte mig i øvrigt en rigtig fin historie. Da hun skulle giftes, frembragte hendes far en æresport – ikke med blinkende lygter, spraglede blomster eller deslige. Æresporten blev bundet med krydderurter og var så snedigt udtænkt, at de kunne plantes ud i haven efter den store dag.


De små kyllinger er `Trefarvet Sussex´, som jeg længe har ønsket mig som supplement til mine høns, der lægger blå æg. På billedet runder min ældste datter Signe gederne på marken i det smukke forårsvejr. Vi nyder, at det hele er ved at være grønt!

  • Kommentarer(5)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post156

Førfødselstest for høns og den lille sorte

HavebloggenOprettet af Birgitte Hasholt søn, maj 06, 2012 00:05:28

Det er meget spændende. Den italienske skønhed Donnatella har ligget på æg i mange dage i udhuset, og tiden er kommet til, at æggene skal klække. At finde gode rugehøns og kyllingemødre er bestemt ikke lige til højrebenet, og har man én, bliver den værdsat. Men Donnatella er en perle; som programmeret til at lune sine æg. I over tyve dage har hun bredt sig på halmen, hoppet af hver formiddag klokken halv elleve (sådan cirka), taget lidt at spise og en hurtig slurk for derefter at stile målrettet mod reden igen. Vores eneste indblanding har været at give hønen korn og friskt vand. Og dog - én ting mere er der faktisk gjort. Jeg har udført den obligatoriske førfødselstest for høns! Det gøres et par dage inden æggeskallerne forventes at revne. Metoden går ud på, at en beholder fyldes med lunkent vand, hvorefter alle æggene får en tur i baljen. Æg, der flyder, giver håb, vrikker de frem og tilbage, er det næsten sikkert, at ægget indeholder en levende kylling, men går ægget til bunds, er der en død kylling deri. Og ved I hvad? Alle æggene flyder! Vrikken er der til gengæld ikke meget af, så jeg er meget spændt på, om æggene er ordentligt befrugtet, eller om Donnatella må nøjes med et enebarn eller to. Hønen fik selvfølgelig alle sine æg puttet godt ind under sig igen, og jeg har hørt det første pip, men ellers må vi bare vente. Sidegevinsten ved svømmeturen er i øvrigt, at æggeskallen blødgøres en smule, så den spæde kylling lettere kan bryde igennem, når tiden er inde.


Indlægget opdateres, når vi får vished...

I magasinet BASE - Fynske Mediers weekendtillæg til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, som jeg er fast haveskribent for, kan du netop nu læse om den lille, eventyrlige stedmoder, der er er sort som kul!


Stedmoderblomsten udvikler sig bedst i forårets og forsommerens kølighed, derfor er den så smuk lige nu. Du kan så stedmoder fra sidst i juni til begyndelsen af august og lade planterne overvintre, så de er klar til at blomstre om foråret. Det er også muligt at så stedmoder nu. Sår du i maj, vil planten nå at blomstre fint, når det bliver køligt til efteråret.

FOTO AF STEDMODERBLOMST: KIM AHM

  • Kommentarer(2)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post155
« ForrigeNæste »