Havebloggen

Havebloggen

BIRGITTE HASHOLT - FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER OG HAVESKRIBENT


Havebloggen er tilknyttet websitet BirgitteHasholt.dk. Her kan du følge min økologiske have, mit liv på landet og finde gode madopskrifter og nyttige tips om selvforsyning. Du er velkommen til at skrive til mig; hver en kommentar er kærkommen, jeg svarer, så hurtigt jeg kan.

Måtte du ønske at blive fast læser af bloggen og modtage Havebloggens indlæg i din mailboks, kan du tilmelde dig HER.

Rigtig hjertelig velkommen i mit haveunivers! Jeg håber, du vil lade dig inspirere, og at du vil få glæde af at følge med.

Tekst og fotos er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Pop-op-planter

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt fre, januar 27, 2012 21:56:52

I går strøg mine tanker godt 16 år tilbage. Det var et besøg i det nogenlunde nærliggende, lokale plantecenter, der gav anledning til tidsrejsen. Jeg ville gerne afprøve den lille, firkantede`Pluggbox´ - en kompakt spirekasse; sådan én skulle jeg købe. Mine tankers spind baglæns skyldtes dog ikke spireboksen, men de hylder, jeg passerede i målrettet søgen efter den smarte ting til vindueskarmen. På hylderne var der fuldt af frø. Sådan var det ikke, da jeg netop havde fået min have. Det er længe siden, men jeg husker, at jeg besøgte det samme plantecenter en kold januardag, hvor jeg var forhippet på at komme i gang med at forspire. Men der var ingen frø. Og med en smule overbærenhed i stemmen, fortalte plantecenterets indehaver, at det var alt for tidligt. Haveglæden lever, og i dag er der rigeligt med frø – også i januar. En enkelt pose fra plantecenteret snuppede jeg med hjem i går, ellers er det frø fra ind- og udland, der ligger i min postkasse for tiden. Nogle frø skal forspires, andre skal bare i gang udenfor, når jorden er bekvem.



`Pluggboxen´er planlagt til intensiv forspiring. Den er 20 x 20 cm og med 49 huller til at så i, så der kan være mange forkultiverede planter deri. Foreløbig skal den kompakte spirekasse fyldes med muld, og i februar sår jeg bl.a. artiskokker. Hullerne til vækster er minimalt omfangsrige, men dybe. Jeg har funderet over, hvordan man overhovedet får planterne befriet, når tid er, men systemet ser ud til at være gennemtænkt. Når spirerne er i besiddelse af et veludviklet rodnet, presses hele bakken ned i den selvvandende bundbakke med forhøjede toppe, som løfter småplanterne op – en såkaldt pop-op-effekt! Nu er jeg med andre ord klar til at så.



Artiskokken er en stjerne i køkkenhaven; kappes blomsterhovederne i tide, er de delikate at spise, får de lov til at fortsætte, til de står i blomst, leverer de en fanstastisk finale. Jeg sår en ny artiskok af fransk oprindelse i år: `Gros Vert de Laon´, som skulle være perfekt til spisebrug. Men i den milde vinter er det også sådan, at artiskokkerne fra sidste år stadig står fint i køkkenhaven og sandsynligvis begynder at gro, når det bliver varmere. Overvintrende artiskokplanter kan formeres ved deling, når de danner aflæggere om foråret.



OPSKRIFT PÅ ARTISKOK-SÅNING:

Så i minidrivhus indendørs i februar-marts. Artiskokker spirer v. 18 grader i løbet af cirka 10 dage. Plant om én gang og sæt småplanterne ud i drivhuset, når der ikke længere er fare for frost. Når artiskokkerne er vokset lidt til, kan de plantes ud i køkkenhaven med 60 cm´s mellemrum.

HÆRDNING TIL UDELIV:

Stil de planter, du har forkultiveret inde, udenfor i let skygge og læ og væn væksterne til udelivet ved at forlænge opholdet over tid. Husk at flytte ind om natten, indtil planterne er helt klar til at komme ud på det blivende voksested. Som tommelfingerregel regner jeg med, at det tager 3-5 dage at hærde planterne.

PLUGGBOXEN

Den grå `Pluggbox´ er fra Nelson Gardens sortiment, og her til formiddag fik jeg lidt ekstra info om den. Den er holdbar – og den kan komme i opvaskemaskinen! Det pointeres også i den illustrerende, lille film, som firmaet fortalte mig, at I kan se her, hvis det måtte have jeres interesse.

FOTO: NELSON GARDEN OG KIM AHM

  • Kommentarer(6)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post141

Blå time

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt tir, januar 10, 2012 23:37:00

Som vand, himlens baggrund for lammeskyer eller tusmørke er blå en farve, der findes i mange varianter. I Kina symboliserer blå udødelighed, farven kan også berolige eller give et skud af positivitet. I havens hav af farver griber roen øjet, når blikket falder på blå, og på forunderlig vis binder blåt det hele sammen. Har man arbejdet med sin have i år og mange dage, finder man ud af, at blå fungerer fint flere steder. De blå blomster er derfor med i mine tanker nu, hvor tiden er moden til at finde frøene frem og lægge planer.



Jeg har længe været betaget af Nigella. Sativa-varianten har stået i køkkenhaven i flere sæsoner. Af den lyseblå urt Nigella sativa høstes nigellafrø – sortkommen - der i det indiske og tyrkiske køkken er et krydderi. De sorte frø bruges som drys på brødet á la birkes, og det er sjovt, når man holder af at bage.



Men med fascinationen af den lette, lyseblå sortkommensplante fulgte lysten til at prøve mere. Ikke i det spiselige hjørne, men til pryd. Valget faldt på Nigella papillosa `Midnight´. En blomst i en fantastisk farve i krydsfeltet mellem blåt og violet og med masser af mystikkens mørke.


TIPS TIL NIGELLA

Nigella bliver 30-90 cm høj og er nem at dyrke. Frøene spirer for det meste i løbet af 1-2 uger ved 18 grader, og de kan fx forkultiveres tidligt om foråret i vindueskarmen eller drivhuset. Men at så frøene på friland i april og frem til juni er allermest enkelt. Forbered såbedet ved at grave let og rive. Drys frøene ud på jorden og tryk dem lidt ned, frøene skal ikke dækkes, men de skal have god kontakt med jorden - vand tilsidst. Så gerne nigella nogle gange med et par ugers mellemrum, så der er blomster længe. I haven her hos mig, var Nigella papillosa `Midnight´i blomst meget længe. Den takkede af som én af de sidste. Som et ekstra skønt raffinement er nigella perfekt til snit; smuk at plukke ind af, og frøstandene er dekorative og kan tørres. Nigella kaldes også JOMFRU I DET GRØNNE, den lever kun i én sæson, men er som sommerblomst nøjsom og fordrer ikke meget andet end veldrænet jord og godt med sol. Gå på jagt efter flere slags nigella – jomfru i det grønne findes i flere farver.

FOTO: KIM AHM

  • Kommentarer(5)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post139

Vild med hvidløg!

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt tor, november 24, 2011 21:49:08


I dag har jeg lagt en lammekølle i kummefryseren. Pilen på vægten vibrerede omkring de tre kilo og vidnede om et stykke kød af anseelig størrelse. Der er i tilgift tale om et dyr, som har tilbragt sin tid dejlig frit vekslende mellem markstykker med masser af plads og et godt tilskud af økologisk foder. Begge dele sætter spor i smagen og på samvittigheden. Når herligheden på et tidspunkt skubbes i ovnen, vil den syde af saft og kraft og være spækket med hvidløg.



Hvidløg har en fast plads i køkkenhaven og i mit havehjerte. I den selvforsynende have er det ikke svært at dyrke grøntsager nok til familiens forbrug i sæsonen. Langt sværere er det at gemme overfloden til vinter og det allertidligste forår. Men hvidløg kan opbevares både dekorativt og enkelt. Skruer vi tiden tilbage til sommeren, når den er på sit højeste, er de friske hvidløg høstet og ligger i solen. Her tørrer toppen og den yderste, pergamentagtige, hvide skal, indtil løgene er klar til at blive flettet i ranker, som kan hænge længe.



Måske kom hvidløg Allium sativum til Norden så tidligt som i 1300-tallet. Min ældste sort stammer fra en svensk dame. Jeg fik et par fed, har dyrket sorten i mange år og holder stædigt fast ved den, da dette hvidløg både er pålideligt og smager godt. Egentlig synes jeg, det er hyggeligt at have forærede planter i haven; gerne nogle, man er blevet så glad for, at man hæger om sorten, men en ny slags har også fundet sin plads i rækkerne. Den ser lovende ud, hedder `Àglio viola Francese Germidour´ og er fra Provence (www.gourmetgarage.dk).



Hvidløg er overraskende nemme at dyrke. Hvidløget brækkes forsigtig i fed, og hvert fed plantes i cirka 5 cm´s dybde med en afstand på 15 cm. Jorden skal være veldrænet og gravet godt igennem, den skal være frugtbar, men ikke nødvendigvis kraftigt gødet. Nogle gange sætter hvidløgene små, lækre løg i toppen. Det er yngleløg, de kan spises, men du kan også plante dem. Kulde er afgørende for, om hvidløgene udvikler fed. Derfor planter man hvidløg om efteråret, NU eller allersenest i marts. Planter du fed, kan der høstes færdigudviklede hvidløg til næste sommer. Planter du yngleløg, går der to sæsoner, før hvidløget har udviklet sig fuldt ud og er færdigt med fed.

Dyrker du hvidløg? Måske har du erfaringer med en god sort eller en opskrift, hvori hvidløg indgår som en vigtig ingrediens - det kunne være spændende at høre.

Ekstra smag

Efter gammel, fransk skik kan du prøve at gnide skålen, du tilbereder salat i, med et hvidløgsfed.


FOTO: KIM AHM

  • Kommentarer(4)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post121

Milde Monarda!

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt lør, marts 12, 2011 08:38:35
Hestemynte Monarda stammer fra Nordamerika. Planten består af flere arter, hvoraf nogle er enårige, mens andre er stauder. Flere hybrider er særdeles iøjenfaldende og meget smukke fx de røde og rosa hestemynter. Vild Hestemynte Monard fistulosa er en af de trofaste i haven. Planten er hårdfør, og da jeg på et tidspunkt plantede et lillebitte eksemplar ud i køkkenhaven, skete miraklet. Året efter var planten stor og frodig og ganske bedårende, idet den foldede de lavendelblå blomster ud som et pur over planten. De nordamerikanske indianere krydrede kød med den vilde hestemyntes blade og brugte den som lægeplante. Vild Hestemynte er god mod forkølelse og ondt i halsen og oplagt til te. Det er de unge skud og blade, man brygger på, smagen er mild og behagelig og kan sammenlignes med bergamotte, som også findes i Earl Grey. Er du interesseret i Vild Hestemynte i det kulinariske hjørne, kan du gøre som de nordamerikanske indianere, der brugte den til at krydre kødet med, eller du kan bruge den i bønneretter for at give en ekstra god smag og fremme fordøjelsen. Der ud over er planten bare smuk. Den passer ind i små og store haver og udmærker sig i særdeleshed ved at være en super nem plante at dyrke.




  • Kommentarer(5)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post63

Har du tænkt på Nigella?

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt fre, marts 04, 2011 17:04:22
I det øjeblik, man står med frø til sin egen have, når man ind til sagens kerne: at frembringe noget smukt og nyttigt helt fra grunden. Men med en frøpose i hånden, tænker man som regel ikke på, at nogle planter er virkelig produktive, når det gælder om at sikre artens beståen. Opiumvalmuens frøkapsler er fx fulde af frø om efteråret, og af de tørre, buttede frøkapsler kan man høste både til bedet og birkes til brødet. Nigella sativa er knap så generøs med frøsætningen, men der er dog en del at hente. Denne søde sommerblomst er lyseblå og let, men også planten, der leverer krydderiet sortkommen til det mellemøstlige og indiske køkken. Hvis du sår den, når vi når så langt, at foråret kommer, og jorden igen er bekvem, kan du til sommer nyde blomsten, der henter himlen ned på jorden, og du kan senere høste de sorte nigellafrø - sortkommen - og bruge dem som drys på dit bagværk.


FOTO: KIM AHM




  • Kommentarer(2)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post61

Grøftekantstemning i haven - helt enkelt

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt lør, januar 22, 2011 00:56:02



Jes Romme skrev en kommentar på bloggen om stilheden i haven. Og jeg er ganske enig. Det er balsam for sjælen, når man lader sig omslutte af haven, slår skodderne fra og sanserne til og med ét ser dét, der er lige indenfor rækkevidde. Grib dagen og fang nuet kunne sagtens være mit motto. Men det er ind imellem rigtig svært at være nærværende, når motoren er sat i højeste gear, og det bare går derud af. Ikke desto mindre er det vigtigt at have sig selv med. Ellers er tiden pludselig fløjet afsted, mens man knap ved, hvor den blev af. I forbindelse med min have, møder jeg ofte spørgsmålet: "Hvordan har du tid?". Og det ved jeg egentlig ikke - jeg ved blot, at jeg har ikke tid til at lade være. Jeg ved også, at man sagtens kan dyrke sin have driftigt uden at have styr på hver eneste plet. Så måske ligger nøglen til haveglæden der, hvor accepten begynder. Man skal kunne tilgive sig selv for ikke at nå det hele. Og så er der jo alt det, der kommer næsten af sig selv.



Til mine yndlinge hører valmuerne. Dem sår jeg, når nattemperaturen ikke længere er under 9 grader. Det er simpelt, for frøene skal blot drysses ud på jorden. De skal ikke dækkes til, men blot trykkes ganske let ned. Den engelske maler og botaniker Sir Cedric Lockwood Morris søgte efter smukke eksemplarer af kornvalmuer, når han vandrede langs marker og levende hegn på sin hjemegn i Suffolk. En af de dejligste pastelfarvede kornvalmuer bærer i dag navnet Papaver rhoeas Cedric Morris. Den er til cottagegarden- og grøftekantstemning i haven, og er en af dem, man bare spreder ud på jorden - helt enkelt. Du kan så valmuerne om foråret eller smide nogle frø om efteråret for tidlig blomstring næste år.

  • Kommentarer(0)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post40