Havebloggen

Havebloggen

BIRGITTE HASHOLT - FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER OG HAVESKRIBENT


Havebloggen er tilknyttet websitet BirgitteHasholt.dk. Her kan du følge min økologiske have, mit liv på landet og finde gode madopskrifter og nyttige tips om selvforsyning. Du er velkommen til at skrive til mig; hver en kommentar er kærkommen, jeg svarer, så hurtigt jeg kan.

Måtte du ønske at blive fast læser af bloggen og modtage Havebloggens indlæg i din mailboks, kan du tilmelde dig HER.

Rigtig hjertelig velkommen i mit haveunivers! Jeg håber, du vil lade dig inspirere, og at du vil få glæde af at følge med.

Tekst og fotos er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Har du tænkt på Nigella?

BegynderhavenOprettet af Birgitte Hasholt fre, marts 04, 2011 17:04:22
I det øjeblik, man står med frø til sin egen have, når man ind til sagens kerne: at frembringe noget smukt og nyttigt helt fra grunden. Men med en frøpose i hånden, tænker man som regel ikke på, at nogle planter er virkelig produktive, når det gælder om at sikre artens beståen. Opiumvalmuens frøkapsler er fx fulde af frø om efteråret, og af de tørre, buttede frøkapsler kan man høste både til bedet og birkes til brødet. Nigella sativa er knap så generøs med frøsætningen, men der er dog en del at hente. Denne søde sommerblomst er lyseblå og let, men også planten, der leverer krydderiet sortkommen til det mellemøstlige og indiske køkken. Hvis du sår den, når vi når så langt, at foråret kommer, og jorden igen er bekvem, kan du til sommer nyde blomsten, der henter himlen ned på jorden, og du kan senere høste de sorte nigellafrø - sortkommen - og bruge dem som drys på dit bagværk.


FOTO: KIM AHM




  • Kommentarer(2)//havebloggen.birgittehasholt.dk/#post61